mandag den 30. januar 2017

Udfordringen - fremskridt

Hej, jeg hedder Hanne og jeg har meget stof...

Okay. Ikke så meget stof som jeg har haft. Jeg synes at jeg er god til at bruge det jeg har. Lige for tiden i hvert fald. Som jeg skrev om i et tidligere indlæg (HER) har jeg meldt mig til en udfordring, hvor jeg ikke må shoppe mere stof, før jeg har syet 20 ting fra lager. Og da jeg har et par drømme om noget jeg gerne vil sy, giver det blod på tanden til at få brugt af det fra lageret.

Denne bluse har været undervejs længe. Dejligt let og blødt stof, som egnede sig godt til en sommerbluse - selvom farverne ikke er så sommerlige. Men sådan her blev den.



Denne kjole er en testmodel. Jeg prøvede et nyt mønster og havde et stykke billigt stof liggende. Modellen er rigtig fin, men skal lige have 2 centimeter bevægelsesplads om maven før end jeg synes den er behagelig. På billedet hvor jeg har kjolen på, ses tydeligt at den ene søm trækker sig sammen, det er ulempen ved stof af meget ringe kvalitet. Men den skal nu nok blive brugt. 



Blusen nedenfor er en Burda model. Egentlig er mønsteret beregnet til fast stof, men det lykkedes mig at lave en udgave i en tynd strik. Dog med nogle tilrettelser. Næste gang ved jeg lige hvordan den skal klippes, for at sidde godt i første forsøg. 



Og så lidt til ham den lille som nu er 6 år. Et par "denim" joggers af en rest fra et par bukser jeg syede til mig selv. Han valgte selv stikninger og bånd til lommerne.



Herunder en meget simpel undertrøje af den sidste rest trafikstof. Og nu gider jeg heller ikke se på det stof mere. Det har både været brugt til en bluse, en t-shirt og en hue. Nu er det slut.

Dernæst en kavalkade af nattøj i noget af det stof som jeg egentlig synes han er vokset fra. Og det passede fint med, at det nattøj jeg syede til ham sidst på sommeren 2016, nu er for småt. 


Og til slut et lille pssst......I forrige indlæg (HER) skrev jeg om min nye drøm: Vivera. Nu er der en hjemmeside undervejs. Kig endelig forbi på www.vivera.dk




tirsdag den 3. januar 2017

Forandring fryder - noget om et nyt år

Nytårsforsæt....det er ikke noget for mig. Ikke i år.

I stedet har jeg en plan. Et mål. En drøm.

Sammen med en meget talentfuld kvinde, har jeg barslet med idéen om at blive selvstændig. At gøre det jeg er god til i et endnu større omfang. Og at gøre det på en måde, som passer ind i mit liv og som nærer min passion for udvikling og motivation.

Jeg vil hjælpe andre med at udvikle sig selv.

Min far døde i 2015. Alt for ung. Kun 65 år.
Som så mange andre, blev kræft hans billet væk herfra. Han er heldigvis drøn sej min far. Eller han var. Nej. Faktisk tror jeg på, at han stadig er sej.
Som noget af det sidste inden han skulle herfra, skrev min far en bog om hans oplevelse af og med sygdommen. Min far kunne noget med ord og skrev bogen så den rammer og stadig har humor. Titlen siger det faktisk: "Hvis jeg skal dø, kan jeg godt leve med det". Og det var sådan han havde det.

Min far havde nogle år før hans død startet virksomhed. Navnet på virksomheden var Vivera. Min far havde - som jeg - en særlig passion for Italien og Vivera er taget fra det italienske "Vivere" som betyder at leve, at være i live, udholde og gennemleve.

Nu hvor min far ikke er længere, har jeg overtaget navnet. Eller VI har. Marlene og jeg.
Vi er stadig i den spæde start med Vivera. Ikke engang hjemmesiden er helt på plads endnu. Men vi kan ikke vente og kan ikke lade være.
Så her kommer første skud på stammen: Vores Facebook side

Kig endelig forbi!


Og selvfølgelig kommer der mere...jeg kan jo ikke lade være!