onsdag den 12. november 2014

Bluser på parade

Det der projekt "sy fra lager/indkøbsstop" fik en pause!
Jeg har IKKE købt stof, men en sød veninde leverede stof med fotoprint i størrelser der akkurat passede til forstykker på bluser.
Alexander mangler IKKE bluser, men det var så lækkert og fint stof, at det straks måtte i brug.

Derfor fik overlocker og symaskine lejlighed til at sige BRUUUMMM....


Nattrøje (jersey som har ligget på hylden i ca. 3 år)

Pearl Harbor og Monster Trucks

Bjørne

Dino'er

Anders And (med orange rib i halsen)

ACTION PIC




Og så en smule halloween...




søndag den 7. september 2014

Mønster på basisbukser

Jeg vil dele det ultimative mønster med jer. På nemme basisbukser. De findes ikke nemmere end disse. I swear!

Mønsteret brugte jeg til disse bukser. Det kan varieres i en uendelighed. Se bare nogle af de bukser jeg har lavet ud fra dette mønster:

 



Det er nemt at ændre mønsteret. De kan blot forlænges hvis der er tale om et smalt barn. Ellers kan der tillægges en eller flere centimeter til midten af mønsteret hele vejen ned i en lodret stribe (svarende til hvor sidesømmen skulle være, hvis der var en).





Print mønster i "actual size", tape det sammen ved krydsene og klip det ud.

Rigtig god fornøjelse. 


Mønster - undertrøje med bryderryg

Jeg fik en forespørgsel på mønsteret på denne undertrøje med bryderryg som jeg fremviste i dette indlæg. Jeg var/er egentlig ikke selv så vild med bryderryggen til Alexander, men derfor kan andre sygale og deres børn jo sagtens være vild med det. Min ser sådan ud. Jeg har desværre ikke lige et foto af ryggen, men mon ikke i kender typen?



Mønsteret får i her; husk at i skal vælge at printe i "actual size"....ikke noget med at justere størrelse mm. Det kan nemlig ændre profortionerne en del. Mønsteret er i 4 dele. Sæt det sammen med tape i de kryds der er indtegnet. Derefter klippes mønsteret ud og så i gang!





God arbejdslyst....spørg endelig hvis noget driller undervejs!




mandag den 1. september 2014

TUT (tutorial) på forede bukser

En kreakusine spurgte hvordan man mon sætter for i bukser. Og da den kolde tid er i vente og Alexander alligevel får brug for et par forede bukser, syede jeg et hurtigt par.
Helt simple uden detaljer. Mest for at vise processen, men jeg satser på, at de er brugbare.

Men hvis andre derude er i tvivl om, hvordan man kan sætte for i bukser, så vil jeg gerne vise hvordan jeg gør.
HUSK....jeg kalder mig selv "den dovne skrædder". Jeg gør det så nemt som jeg synes det er muligt. Det er ikke umuligt at der findes bedre, mere korrekte metoder, men jeg gør det nemt og sjovt. Synes jeg! Hvad synes du?


Først klippet jeg bukserne i yderstof og i foerstof. Altså som 2 par bukser. I samme snit, men 2 forskellige stoffer.
Yderst har jeg valgt en let denim med stræk som har en let blank overflade. Inderst bomuldsflonnel fra et sæt sengetøj som jeg bare elsker. Med de dejligste pirater.


Yderbukser syr jeg sammen som jeg ville gøre med bukser uden foer. Først midt bag, så midt for og til sidst indersømmen fra ankel til ankel. Foer-buksen sys kun sammen i indersømmen i benene. Sådan at du har to bukseben som kun mangler sammensyning i skridtsøm. 


Inder(foer)buksebenene puttes ind i yderbuksen. Ret mod ret. Jeg nåler gerne skridtsømmen i foersammen, så jeg har hold på foer-buksen indtil skridtsømmen kan sys. 


Lav en stikning med ligeud søm i hvert bens nederste kant, sådan at yder- og inderbuks sys sammen ret mod ret. Jeg gør det ca. 2,5 cm. inde. 


Sy ankelelastik sammen til en ring, placer den lige efter den syning du lige har lavet. I stykket på de 2,5 cm fra kant til syning. 


Sæt et par nåle i, for at holde styr på elastikken. 


Jeg overlocker sømmen sådan at elastikken ligger mellem stikningen og den overlockede søm. (Du kan sagtens nøjes med den traditionelle stikning og zig-zag)


Når du har syet elastikken i begge ben, trækkes foer-buksebenene ud og skridtsømmen sys sammen. Nu ser bukserne således ud, når de er trukket fra hinanden. 


Tæt på ser det sådan ud.


Nu kan du trække yderbukserne udenpå foeret ved at stikke armene ned i yderbuksen, tage fat i ankelsømmen og krænge yderbuksen ud over foeret. Når de er vendt, ser de sådan ud. 


Tæt på ved ankelsøm ser det sådan ud


Jeg trækker foeret lidt op ved taljen, for at den bliver kortere og foeret ikke "falder udenfor" ved anklen. Jeg klipper det overskydende foer af, cirka 1-2 cm. 


Her er bukserne med påsat linning. (Hold da op farven snyder på dette foto, de andre fotos er meget bedre til at gengive farven på den lækre denim)


Et kig ned i buksen ved linningen.


Nu skal de bare pimpes....måske med et eller andet i strygestof. Jeg er i tænkeboks. 

Jeg håber min TUT er til a forstå, ellers er du velkommen til at spørge eller kommentere.
God arbejdslyst!


(pssst....alle materialer er fra lageret....)






fredag den 29. august 2014

Effektiv kreaaften

Hveranden torsdag er der kreaaften i det nordjyske. Det er altid drønhyggeligt. Men normalt er jeg ikke særligt effektiv. Jeg får produceret meget mere snak end kreative produkter. Og drukket en hel masse kaffe.
I går havde værtinden Mette endda bagt æblekage med æbler fra haven. Mums. Med rigeligt creme fraiche var den som et lille stykke af himlen.

Jeg havde medbragt UFO kassen og i selskab med Mette, Thine og Alice, fik jeg både snakket en hel del, men også syet! 4 UFO'er blev færdige. Den ene havde jeg end ikke nået at oprette på UFO listen, så den havde ikke engang nået at samle støv.

Det var denne undertrøje som er syet efter et mønster jeg har fået foræret. Det har bryderryg og egentlig er jeg ikke så vild med snittet. Men som undertrøje går det nok.



Derudover fik jeg færdiggjort denne undertrøje, kanterne er blot bukket en enkelt gang og så fik den en coversøm på symaskinen, så sømmen ligger flot og fladt
(beklager den dårlige billedkvalitet)


Denne bluse er i en fræk orange. Jeg har stoffet i både orange, blå og turkis og egentlig er jeg ikke længere så vild med det. Men Alexander er, og det er det der tæller!


Til sidst et par natbukser. Med et diskret logo i strygestof og orange grovstrikket rib i anklerne.


Nu ser UFO-status således ud (dog mangler jeg stadig at tage billeder af de nyoprettede UFO'er....)



RIGTIG GOD WEEKEND



søndag den 17. august 2014

Please....bare ÉN sommerdag mere!

Nu er der nemlig endnu et par knickers færdige. Et par fra UFO bunken. Men hvis vejret fortsætter som den sidste uge, tvivler jeg på, at de kommer i brug i år. Desværre.
Til alt held er jeg sikker på, at han sagtens kan passe dem næste år også. Men jeg så dem gerne i brug. Bare en enkelt gang. :-)


Knickers efter mit favorit Ottobre mønster. Dog med andre lommer og her i knickers længde. 
Stoffet er fra Stof og Stil og er vist et par sæsoner gammelt. Linningen er stivet af med vlies-bånd inden jeg slog øjerne i. Snoren er også fra Stof og Stil og minder om blødt snørebånd i kvaliteten. 

Blusen her er i stof jeg købte i Stof og Stil sidste år. Den har ligget klippet længe. Derefter har den ligget færdigsyet længe, blot manglede den oplægning og størrelsesmærke i nakken. 
Nu er den færdig og klar til efteråret. Jeg tror den vil være flot til jeans, så sådan nogle må jeg hellere sy. Engang. Inden vinter. ;-)


Finalen er endnu et par underbukser. Jeg syr dem ikke for at spare. Jeg synes nemlig at H&M's er fortrinlige og drøn billige. Men jeg elsker at bruge de små rester jersey og så sidder disse altså bare godt! Elastikken er fra www.kreabylullu.dk. Den er bred og blød. En tilsvarende fås i hvid.



onsdag den 13. august 2014

5 down....20 to go!

Ja, du læste rigtigt.

Jeg startede ud med 20 UFO'er.
Nu har jeg syet 5, men også klippet 5 nye ting. Tsk tsk. Tilbage til status quo, square one, udgangspunktet. Kært barn har mange navne.

Men det vigtigste er egentlig, at de 5 nye ting er klippet udelukkende af ting fra lager og især rester.
Jeg må lige få føjet de 5 nye til oversigten, men her kan i se hvad der er streget indtil nu.


De 2 af bluserne og et par underbukser har jeg ikke vist på bloggen efter de blev færdige, så de er lige her:

Denne bluse er efter sønnikes ønske. Symærket har han selv valgt i Stof og Stil. Jerseyen er i virkelig dårlig kvalitet, men var meget ønsket af den unge mand. 

Denne T-shirt er næsten identisk med den jeg lige har syet, så jeg lavede lidt andre detaljer på denne. Blå rib i halsen (som endnu ikke var dampet da billedet blev taget) og gule bikube stikninger som oplægning og i halskant. 


Disse underbukser er også fra UFO bunken. De er med påsat linning i rib med elastik indeni.




 Disse UFO'er har jeg slet ikke rørt endnu....måske der er krydser over nogle af dem næste gang jeg opdaterer. (sammen med billeder af de 5 nye ting jeg har klippet)