onsdag den 31. juli 2013

Sommerferie "på røret"

Nogle vil genkende henvisningen til "røret" - de som er gamle/unge nok, til at have set Fuglekrigen i Kanøfleskoven i hvert fald. Hos os har sommerferien "på røret" dog en anden betydning idet vi ugen før ferien startede opdagede en lækage i vores vand- og varmerør.
Ferien er derfor præget af hjemlig "hygge" med masser af besøg af blåklædte mænd som taler meget nordjysk. Og egentlig taler de meget lidt. Og det er godt nok. For de skal jo arbejde.
Og her er første skridt i arbejdet og det emmer jo af feriehygge. Synes i ikke?

 Her ses vores entre, hvor rørene jo viser sig fra deres slidte side!

Og en nymalet væg i vores entre. Eller det VAR den! SUK

I går var første dag uden håndværkere og vi tog flugten. Kastede penge og barn ind i nyindkøbt bil og drønede til den obligatoriske grænsehandel sammen med en million andre danskere. 
Desværre var der et par gevaldige byger som gjorde de lækre udendørs legepladser ubrugelige, men det var der råd for!

Find barnet! 


Hjemkommet fra grænselandet fandt jeg kreaenergi frem og syede disse underbukser til Alexander færdige og klippede bagefter til 2 bluser og et par bukser. Mon der skal sys de næste par dage? 
Ja tak!
Underbukserne er i øvrigt en rest fra lageret og kvalificerer derfor til "sy fra lager" projektet ;-)

2 kommentarer:

  1. Det er sg* da træls med alt det vandpjaskeri Hanne :/ Håber det snart er ovre. hatten af for grænsetur og kreaudfoldelser! Knus, C.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak du skønne. Lidt sjov skal der til, især når boligen er mere udfordret end hyggelig! ;-) Håber det snart er slut...

      Slet