tirsdag den 13. november 2012

UFO'erne spøger stadig...Give Away

En del af mine UFO'er er jeg (og min søn) vokset fra.
Jeg håber at nogle derude i blogland kan få glæde af dem og laver derfor en UFO Give-away!

Nogle af UFO'erne er næsten færdige og nogle er kun klippet, men alle er brugbare og kan blive til noget lækkert...

Se nederst under billederne hvordan du deltager....

1: Kokeshi Doll kjole fra Ottobre 3/2012 str. 62.
 - er klippet. Mønster medfølger.

2: Onion 20022 Tunika str. 86/92. 
- Mangler oplægning og halskant.

3: Jeans med snydelommer str. 62
- mangler taljeelastik og elastik eller oplægning i ben

4: 2 par fløjlsbukser str. 62
- det ene par er syet sammen og mangler kun taljeelastik og oplægning/elastik i ankler. Det andet par er kun klippet.

5: 2 bøllehatte i grafittistof
- Den ene er str. 6 mdr, den anden str. 1 år. Foer er klippet til den lille model. Mønster medfølger til begge størrelser. 

6: Fløjlsbukser str. 68
 - er klippet. Mangler et sidepanel på ca. 5 cm. (i bredden)  til hvert bukseben og sammensyning.

7: 2 par babybukser. Str. 62 eller 68 (kan ikke huske det)
-fra Ottobre 1/2012. Er klippet. 

8: 2 hjelme i turkis uld. Str. 1 år. 
 - mangler kanter og evt. foer

9: Sixpence str. 1-2 år.
- Alle dele er klippet og skyggen er syet og afstivet. (billede til venstre viser den færdige model)

10: Baggy bukser "Chris" fra Stof2000 str. 92
- er delvist sammensyede. Koksgrå med lommer i bilstof. 


For at deltage i min GiveAway skal du skrive en kommentar og angive hvilke UFO'er (nummer 1-10) du er interesseret i at vinde. Du må gerne ønske flere og har også mulighed for at vinde mere end én UFO. Der trækkes nemlig lod blandt alle der ønsker et nummer/en UFO, uanset hvor mange man har ønsket. 

Vinderne trækkes d. 9. december (2. søndag i advent)










lørdag den 3. november 2012

Hip hip hurra og en streg til listen!

På tirsdag er det to år siden Alexander blev født. Han blev født tidligt om morgenen og står faktisk næsten altid op omkring hans fødselstidspunkt...GAAB siger hans mor bare.
Det har været to dejlige - omend hårde - år. Og for tiden ser vi en masse fremskridt med vores lille krudtbasse. Det er bare skønt!

De skal holde fødselsdag i dagplejen tirsdag og der får han denne bluse på:


Blusen er købt i H&M og dekoreret med strygestof. Jeg håber på, at blusen kan gå i arv og bruges af flere kommende 2-årige, eftersom den er uden navn.

torsdag den 1. november 2012

En (to) streg(er) til listen!

Kan i huske mit indlæg om UFO'erne? Ikke dem på himlen, men dem der ligger i kasser og på hylder i krea-rummet?

Jeg har siden hen streget en del på listen, men som altid er der også kommet nyt til. Tsk tsk.

En af tingene på listen var disse bukser: (Vi diskuterer herhjemme, om de er for tøsede til en dreng på to år....hvad synes i?)
Forfra
 Bagfra

Et andet emne på UFO listen var disse overalls. Egentlig manglede de bare knapper, men nu er de færdige. Og til salg...tror jeg!