søndag den 28. oktober 2012

En hær af neon...

I det nye Ottobre blad er der et sandt slaraffenland af lækre drengemodeller! Endelig!
Som drengemor synes jeg tit, at det hele bliver lige lovligt lyserødt.

Jeg har planer om, at lave det meste af det der er i bladet, men jeg startede med et par bukser.

Det er dem som hedder nummer 5, her på oversigten. Jeg har bare lavet almindelige lommer med lommeposer foran, og droppet lommeklapperne på bagen. Jeg synes de var lidt voldsomme til sådan en størrelse 92.

Projektet udsprang af, at kæresten mente, at jeg SNART måtte sy nogle ensfarvede bukser til Alexander. Han er/var træt af alt det mønstrede.
Så jeg fattede armygrønt buksestof, lemongul piping og neongul tråd. Resultatet er således:

 

fredag den 19. oktober 2012

Maskeret banan

Om et par uger har Alexander fødselsdag. 2 år. Som tiden dog går.
Jeg forbereder lidt og har bagt boller og cupcakes.
Disse er banankage med ekstra banan. Der er chokolade og hindbærpuré i de fleste. Nogle indeholder smarties...bare fordi de lige lå i skabet. ;-)

Nu mangler kun lagkagen...


søndag den 7. oktober 2012

UFO'er in action...

Ja, det er sandt....der er sket lidt på UFO-listen!

Se bare her:
30 UFO'er er blevet til 26...og nu 24 (pr. 14/10):


  • Fødselsdagsbluse til Alexander (er købt, skal dekoreres med strygestof)
  • Bukser og Hoodie fra H&M skal pyntes med navn i strygestof
  • 20022 bukser i brun babyfløjl med blå/rød mangler linning og oplægning
  • Overalls fra oldemor mangler ankelelastik
  • Arve-bukser fra Noah skal have ny (strammere) linning
  • Hoodie med aber mangler stikninger og ribkant.
  • Gul bluse med dyr mangler ribkanter
  • Elefanthue til Alexander, er klippet
  • Chris-bukser (stof2000) er klippet, skal sys færdige
  • Retro-overalls mangler knapper
  • Blue Box bluse som fik ædt det ene ærme af vaskemaskinen, skal laves til T-shirt
  • 8 par jeans af mandens som skal sys om til Alexander
  • 6 spisesmække og 12 savlesmække er klippet
  • Ophæng med lommer, har 2 lommer og bagstykke. Mangler 4 lommer.
  • Tøjdyr (ugle) er klippet
  • Buks str. 68 i babyfløjl med prikker, er klippet
  • 1 stykke patchwork er lavet, skal monteres på net/taske
  • 2 stykker patchwork skal bruges til kornposer/varmepuder
  • 2 par bukser i babyfløjl str. 62 er klippet
  • Tunika str. 92 mangler kanter/elastik/oplægning
  • 2 par babybukser i jersey er klippet
  • Vest i camouflagestof, er klippet
  • 2 hjelme i turkis uld, er klippet
  • 2 Bøllehatte i grafittistof, er klippet
  • 2 huer med øreklapper (en med elefanter, en med ugler) er klippet, skal sys
  • Denim bukser med runde pyntelommer mangler ribkanter
  • Mei Tai er klippet og delvist syet
  • Kokeshi Doll kjole (fra Ottobre) er klippet. Skal sys.
  • Sixpence er klippet, skal sys.
  • Isabella tunika til mig selv er klippet, skal sys.

torsdag den 4. oktober 2012

En elefant kom marcherende i regnvejr

Og regn er der nok af. Men også vind. Og alligevel er det ikke koldt nok til elefanthuen i uld, så en "overgangsmodel" må der til.

Jeg har syet denne til Alexander i str. 2-4 år. Jeg har brugt mønsteret før, og den passer ham fint.
Huen her er syet i 2 lag jersey.


Jeg er meget begejstret for "skulderudskæringen" så huen ikke klumper sammen under overtøjet. Den går dejligt langt ned i nakken og ribkanten gør, at den sidder godt til om hovedet.


Jeg vil selvfølgelig gerne dele mønsteret med jer, så det kommer her:




Mønsterdelene samles ved pasmærkerne (små kryds) og er ex sømrum. 
Den vandrette stiplede linie er stedet hvor du kan tjekke om huen er stor nok til dit barn. Det er egentligt kun aktuelt hvis den sys i fast stof, fx. uld eller fleece. I så fald skal målet på den stiplede linie være lig med ½ hovedomkreds på barnet. Hvis huen er for smal, tillægges der X antal cm. til stykket fortil under hagen (den stiplede linie bliver længere).

God fornøjelse og spørg endelig hvis mit mønster er uforståeligt.

EDIT: 1. projekt fra UFO listen færdiggjort.....HURRAAAA



Mormor er den bedste i verden

Alexanders mormor har heldigvis helt styr på hvad der klæder både Sanders og moderens smag. Især moderens tror jeg.
Hun har shoppet Ej Sikke Lej tøj og Melton strømper til ham, og det er bare SÅ lækkert!!!

I skal da lige have lov at kigge med